Gratis fragt over 295 kr. - ellers 25 kr.

Gratis fragt over 295 kr. - ellers 25 kr.

Dag-til-dag levering

Dag-til-dag levering

Kvalitet til lavpris

Kvalitet til lavpris

Bedst bedømte

Bedst bedømte

Kategorier

Øjencreme

Døjer du med mørke rander under øjenene? Måske du til tider også er lidt hævet, poset, ru og rynket omkring øjnene? Din øjenhud er næsten 40 procent tyndere end resten af huden i ansigtet og derfor ældes den også hurtigere. Jeg kan dog trøste dig og fortælle, at en god øjencreme vil kunne hjælpe dig rigtig meget og mindske dine små linjer omkring øjnene!

Læs med her og find ud hvad en øjencreme kan gøre for dig.

Hvorfor øjencreme?

Øjenhuden er omkring 40 procent tyndere end resten af huden i vores ansigt, og det er derfor helt naturligt at det netop er øjenhuden der først vil vise sine 'aldringstegn'.

Mørke rander, hævelse og poser under øjnene kan skyldes flere ting; blandt andet dehydrering, mangel på søvn, mangel på vitaminer og i værste tilfælde fødevareallergi... men det kan også være et udtryk for, at din øjenhud ikke bliver plejet og fugtet som den behøver.

Er 'skaden' allerede sket og de første rynker, mørke rander eller poser under øjnene er begyndt at vise sig - så vil en øjencreme aldrig kunne fjerne dem 100 procent. Men en god øjencreme vil kunne fugte, blødgøre og udglatte din huds overflade og dermed mindske rynkerne og sænke farten på ældningsprocessen.

Det er altid nemmere at forebygge end at genopbygge, og derfor anbefales det også generelt at starte med at anvende øjencreme fra starten af tyverne. Men det er altid bedre at starte sent, end slet ikke at starte.

Hvilken øjencreme skal jeg vælge?

En øjencreme er ikke bare en øjencreme, i dag kommer den nemlig ikke kun i tube eller i et lille glas. Den kan også komme med applikator, pipette, pensel, rullesten, som maske eller puder. Netop derfor kan det også værre svært at finde ud af hvilken én af mange man skal vælge.

Udover at øjencremen kommer i forskellige tuber/glas/bøtter, hvad du vil kalde det... så er det vigtigste ved de forskellige creme jo, at de har forskellige formål! Der findes øjencreme til tørre øjenområder, til den unge hud, øjencreme med korrigerende effekt til mørke rander, til trætte øjne, til hævede øjne, og øjencreme til begyndende linjer og dybe rynker.

Pyh, det var mange forskellige... Og nu tænker du måske, at du har behov for flere af dem, fordi du både har tør hud, hævede øjne og mørke rander, og så er der også kommet et par fine linjer eller tre?

Der findes flere øjencreme som er 'multi-produkter', og som gør godt for flere end én ting. Derfor kan du godt finde en creme, som både fugter dine fine linjer så de mindskes - samtidig med, at den hjælper mod hævelsen og de mørke rander.

Hvordan skal jeg anvende øjencremen?

Da huden ved øjnene ofte er mere tør end andre steder, er en øjencreme også oftest lidt mere rig i konsistensen end en almindelig creme, og du behøver derfor ikke ret meget creme af gangen.

Hvis du kommer til at anvende for meget øjencreme vil du hurtigt opdage, at din concealer eller foundation vil komme til at sætte sig i cremen og derfor se lidt ujævn ud.

Det er altså vigtigt, at du kun anvender lidt creme ad gangen og at du forsigtigt dupper det under øjet og rundt på siderne. Anvend den meget gerne som det første du anvender i ansigtet, altså før både serum og ansigtscreme.

Øjencremen kan også anvendes om aftenen inden sengetid, men nogle oplever at at vågne med tunge øjenlåg hvis cremen er for rig eller fed - så prøv dig frem!

Brug for hjælp?

Har du et problem med din ordre, et spørgsmål til et produkt eller andet? Du er altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os