Køb for 295 kr. mere, og få fri levering

Ansigtscreme

Står du og mangler en ny ansigtscreme men synes det er svært at finde forskel på de forskellige? Så er du ikke den eneste!
Vi vil hos Jala-Helsekost forsøge at guide dig igennem junglen af ansigtscreme, så du efterfølgende ved hvilken type du bør gå efter.

Læs med her, og bliv klogere på valget af ansigtscreme!

Ansigtscreme

Vores hud, især i ansigtet, bliver udsat for meget i løbet af dagen; sol, varme, kulde, vind og forurening, og det er derfor vigtigt at vi husker at rense og pleje huden med de rigtige produkter til netop vores hudtype.

Men, junglen af ansigtscreme er stor, og der kommer fortsat løbende nye produkter til. Der er derfor intet at sige til, at mange af os har så svært ved at finde ud af hvilken slags ansigtscreme vi skal vælge til vores hud.

Rigtig mange har en tendens til at spørge veninder og familie hvilken creme de anvender og om den er god - men det er vigtigt at huske på, at den creme der fungerer bedst til din venindes hud, ikke nødvendigvis er den bedste til din hud. Det er nemlig meget individuelt og afhænger af hvilken hudtype du har.

Hudtyper

Som nævnt ovenfor er der forskellige hudtyper, og før du vælger din næste ansigtscreme er det vigtigt, at du kender din hudtype så du kan finde en creme der opfylder hudens behov.
Overordnet findes der syv hudtyper:

  1. Normal og kombineret hud
  2. Tør hud
  3. Sensitiv hud
  4. Intolerant hud
  5. Rødmosset hud
  6. Fedtet og olieret hud
  7. Irriteret hud

Hvilken ansigtscreme passer til min hud?

Måske ved du allerede hvilken hudtype du har og hvilke behov din hud har. Hvis ikke, så har vi nedenfor skrevet lidt om kendetegnene ved de forskellige hudtyper, og hvilke salgs creme der er bedst at anvende til de forskellige typer.

Ansigtscreme til normal og kombineret hud
Den normale og kombinerede hud kendetegnes ved, at huden oftest er normal og uden alt for mange urenheder, men har tendens til at slå ud under cyklus og i stressede perioder.

Er du en af de mange, der har normal og kombineret hud - er det vigtigt at du ligger mærke til når din hud ændrer sig fra normal til lidt stresset. Kinderne har ofte tendens til at være lidt mere tørre end resten af ansigtet og de skal derfor have en fed creme - mens næsen og panden ofte er lidt mere fedtet, og skal have en let creme.

Ansigtscreme til tør hud
Kendetegnene ved tør hud er, at din hud ofte skaller og føles ru. Huden kan klø og svi, have røde plamager og føles stikkende.

Kan du nikke genkendende til ovenstående kendetegn, så skal du gå efter en lidt federe creme, som kan tilføre en masse fugt til din hud. Især ved sæson-skifte bør du give din hud ekstra meget kærlighed, da det kan være ekstra hårdt for den tørre hud at gå fra varme til kulde - eller omvendt.

Ansigtscreme til sensitiv hud
Kendetegnene ved den sensitive hud, er at tendens til rødme og prikken i huden. Huden er sårbar og reagerer på faktorer, som normalt tåles af de fleste hudtyper.

Oplever du ovenstående kendetegn, så har du med stor sansynlighed sensitiv hud. Den sensitive hud har behov for en ansigtscreme, der ikke er særlig hård ved huden og helst uden parfume og parabener.

Ansigtscreme til intolerant hud
Den intolerante hud kendetegnes ofte ved at den oplever allergiske reaktioner, bliver rød og stram og føles brændende.

Lider du af intolerant hud er det vigtigt at respektere hudens skrøbelighed ved at bruge hypoallergene produkter, med et minimum af sæbe, parfume og alkohol.

Ansigtscreme til rødmosset hud
Kendetegnene ved den rødmossede hud er generelt stor tendens til rødme. Den rødmossede hud lider af rødme og ubehag ved varme, små blodkar i huden og røde/hvide talgfyldte knopper.

Den rødmossede hud har behov for en skånsom og mild creme med et minimum af ingredienser, og helst helt uden alkohol, parabener og parfume.

Ansigtscreme til fedtet og olieret hud
Den fedtede og olierede hud oplever ofte udbrud af bumser og hudorme. Derudover kendetegnes den ved, at have tendens til skinnende og fedtet hud i T-zonen, tydelige porer og tør hud under olie/fedt laget.

Lider du af fedtet og olieret hud er det vigtigt at du ikke anvender en fed creme! Den vil nemlig kun gøre det værre. En fedtet hud har behov for en ansigtscreme med talgregulerende ingredienser, og skal helst være oliefri.

Ansigtscreme til irriteret hud
Kendetegnene ved den irriterede hud er følelsen af sprækker, stramhed, røde plamager og tørre pletter. Derudover slår den ud ved brug af bestemte produkter, og giver ofte en brændende fornemmelse i ansigtet.

Hvis du lider af irriteret hud er det vigtigt at huske, at give huden pauser fra makeup og andre produkter. Huden har bedst af at få en creme, der indeholder masser af fugt og samtidig dæmper rødme og kløe. Derudover er det vigtigt, beskytte huden mod solen og undlade at klø i de irriterede områder.

Varen tilføjes til din kurv

Kunne ikke tilføje til kurven

Gå til bestilling

Opdaterer din indkøbskurv

cart-loader