Gratis fragt over 295 kr. - ellers 25 kr.

Gratis fragt over 295 kr. - ellers 25 kr.

Dag-til-dag levering

Dag-til-dag levering

Kvalitet til lavpris

Kvalitet til lavpris

Bedst bedømte

Bedst bedømte

Kategorier

Hårkur

En god hårkur er som smør for håret og kan gøre underværker i slidt, ødelagt eller træt hår. Hårkuren er så vigtig, at den bør være at finde på alle kvinders badeværelser. Men hvilken hårkur er den bedste?

Læs med her, og bliv klogere på hårkur

Hvorfor bruge hårkur?

De fleste danske kvinder er flittige brugere af hårkur, og det er med god grund! Det fine skandinaviske hår som mange af os danske kvinder går rundt med, efterspørger nemlig hårkur i stor stil.

En hårkur har til formål at tilføre dit hår mere fugt og pleje end din balsam gør. Derudover skal en god hårkur tilføre håret vitaminer og give en beskyttende overflade, som beskytter mod alt det håret bliver udsat for i løbet af dagen.

Døjer du med tørt og ødelagt hår, vil en hårkur kunne gøre rigtig meget godt for dig. Om dit hår er blevet ødelagt på grund af for mange hårfarvninger, et stort forbrug af glattejern eller om det bare skyldes at dit hår har været meget udsat for sol, blæst og vand - er det en god idé at anskaffe en hårkur.

Hvilken hårkur er bedst?

Synes du det er forvirrende at finde rundt i junglen af forskellige hårkure? Det syntes vi selv det var, og derfor vil vi prøve at guide dig igennem - så du har en idé om hvilken slags hårkur du skal gå efter.

Junglen af hårkure er stor, og der kommer fortsat løbende nye produkter på markedet. Vigtigst er, at du finder en hårkur der passer til din hårtype - så du ikke får købt en hårkur til tyndt og slasket hår, men dit problem faktisk er at du har svært ved at holde styr på alle dine krusede krøller.

Af samme grund vil det heller ikke altid være optimalt blot at spørge vores familie og veninder hvilken hårkur de bruger, da det ikke nødvendigvis er den samme hårkur, der er den bedste til dit hår.

Hårkur til fint hår
Skandinavisk hår, fe hår, fint hår - mange navne for samme betegnelse! Størstedelen af de danske kvinder er født med fint hår - som nogle gange forveksles med tyndt hår.

Har du fint hår er det vigtigt at du finder en mild hårkur, der indeholder en masse protein så den styrker håret og efterlader det fyldigt. En kraftig hårkur med for meget volume vil tynge på håret og efterlade det fladt.

Hårkur til kraftigt hår
Har du et kraftigt hår kan du være sikker på, at mange danske kvinder misunder dig... Derudover bør du gå efter en hårkur med ekstra meget pleje, da kraftigt hår ofte har behov for mere fugt end tyndt eller normalt hår.

Hårkur til krøllet hår
Krøllet hår har en tendens til nemt at blive kruset at se på. Med en god og ekstra fugtgivende hårkur vil du kunne tæmme krøllerne, og efterlade dem dem flotte og uden for mange krusede afstikkere.

Hårkur til farvet hår
Har du fået farvet dit hår eller fået lagt striber i, så har du sikkert opdaget at sol og vask ikke gør noget godt for din nye farve. Sol og vask har det nemlig med at få farven til at falme hurtigt, så din hårfarve hurtigt vil minde rigtig meget om din egen farve igen.

Men med en hårkur specieludviklet til farvet hår, vil dit hår være beskyttet mod solen, og din nye farve vil naturligt blive fremhævet.

Hårkur til afbleget og lysnet hår
Hår der er blevet udsat for mange afblegninger eller farvninger har rigtig stor risiko for at se slidt og tørt ud. At få afbleget hår er en hård omgang for vores hår, og det vil derfor trænge til ekstra meget fugt efter en afblegning.

Har du oplevet at dit afblegede hår har fået et gulligt skær, så gå eventuelt efter en hårkur med silver-effekt i sig. Det vil give dit hår et lidt koldere udtryk, men du undgår de gule nuancer.

Brug for hjælp?

Har du et problem med din ordre, et spørgsmål til et produkt eller andet? Du er altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os