Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK ,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Om produktet
Håndkøbslægemiddel Ønsker du at stoppe med at ryge, eller har du måske allerede prøvet? Virker det som en stor opgave, eller måske næsten helt umuligt? Så er dette produkt lige hvad du står og mangler.
Nicotinell Depotplaster 7 mg er et nikotinplaster, der er designet til at hjælpe med rygestop eller tobaksafvænning. Kassen indeholder 7 nikotinplastre, hver med 7mg nikotin.
Produktet afgiver nikotin som optages direkte af huden, hvilket drastisk lindrer rygetrængen.
Start din rejse med rygestop i dag med dette vidunderlige hjælpmiddel!
Værd at vide:
En rigtig god hjælp til rygestop og generel tobaksafvænning
Mindsker nikotintrangen og abstinenssymptomer på rygestop i cirka 24 timer
Anvend plasteret når du vågner på et ubehåret og tørt sted på huden uden sår, og efterlad det gerne i 24 timer. Du kan eventuelt fjerne plasteret lige før du går i seng.
Skift gerne mellem stedet plasteret anvendes hver dag for at opleve den fulde effekt - der skal gerne gå en uge før plasteret sættes på det samme sted.
Hvis du ryger over 20 cigaretter dagligt kan det give mening at starte med Nicotinell Depotplaster 21 mg, og derefter nedtrappe til dette plaster.
Brug ikke Nicotinell depotplaster
Hvis du er allergisk over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Nicotinell depotplaster (angivet i afsnit 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Nicotinell depotplastre, hvis du har:
for nylig haft hjerteanfald, slagtilfælde, hjertesvigt eller hjertestop. Du bør forsøge at afslutte rygning uden brug af plasteret, medmindre din læge anbefaler det. Konsulter din læge, hvis du oplever en forværring af dine hjerteproblemer.
hjertesygdomme. Hvis du har problemer med hjertet, skal du kun bruge Nicotinell kombinationsbehandlingen, hvis din læge anbefaler det.
for højt blodtryk
sukkersyge. Du bør du overvåge dit blodsukkerniveau oftere end normalt, når du begynder at bruge Nicotinell depotplastre. Dit insulin- eller medicinforbrug kan ændre sig.
en overaktiv skjoldbruskkirtel
overaktive binyrer
har alvorligt svækket nyre- og/eller leverfunktion
mavesår eller sår på tolvfingertarmen eller et betændt spiserør (passagen mellem munden og mavesækken), da nicotin substitutionsterapi kan gøre dine symptomer værre.
kraftig rødme, kløe, udslæt eller hævelse der hvor plasteret har siddet
nogensinde har oplevet krampeanfald.
Stop med at bruge plasteret og konsulter din læge hvis du får rødmen i huden, hævelse eller udslæt. Det er mere sandsynligt for dig at få disse reaktioner, hvis du tidligere har haft erfaring med eksem.
Hvis du skal have udført en MRI (magnetisk resonans billede- undersøgelse) skal du fjerne Nicotinell depotplaster inden undersøgelsen. Et nyt plaster kan påsættes igen lige efter.
Brug af anden medicin sammen med Nicotinell depotplaster
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Der er ingen tilgængelig information om Nicotinell depotplasters virkning ved samtidig brug af anden medicin. Men virkningen af nogle lægemidler kan blive påvirket, hvis du holder op med at ryge.
Det er især relevant hvis du bruger lægemidler, der indeholder:
theofyllin (lægemiddel til behandling af astma bronchiale)
ropinirol (lægemiddel til behandling af Parkinson sygdom)
olanzapin og clozapin (lægemiddel til behandling af skizofreni og/eller depression).
Brug af Nicotinell depotplaster sammen med mad og drikke
Kan anvendes sammen med mad og drikke.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Hvis du er gravid, må du kun bruge Nicotinell depotplaster efter aftale med din læge eller en læge med speciale inden for rygeafvænning.
Hvis du er gravid bør du altid stoppe med at ryge, da rygning påvirker dit ufødte barns vækst. Du bør stoppe med at ryge uden brug af rygeafvænningsprodukter. Hvis ikke du kan stoppe med at ryge uden brug af rygeafvænningsprodukter, er risikoen for dit ufødte barn mindre ved brug af Nicotinell depotplaster, end ved fortsat rygning. Alle former for nicotin kan skade dit ufødte barn.
Amning
Hvis du ammer, skal du først forsøge at holde op med at ryge uden at bruge rygeafvænningsprodukter. Men, hvis du har forsøgt og mislykkedes med at holde op, bør rygeafvænningsprodukter såsom Nicotinell depotplaster kun anvendes efter aftale med lægen, da nicotin går over i modermælken.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Nicotinell depotplaster påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Du skal stoppe med at ryge, når du starter med at bruge Nicotinell depotplaster. Komplet rygestop fra første ophørsdag synes afgørende for din chance for at opnå vedvarende rygestop. Patientrådgivning og støtte gør det normalt lettere at holde op med at ryge.
Den anbefalede daglige dosis afhænger af din rygeafhængighed.
Voksne over 18 år
Hvis du ryger mere end hvad der svarer til 20 cigaretter dagligt:
1 plaster á 21 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger (trin 1), derefter
1 plaster á 14 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger (trin 2), og endeligt
1 plaster af 7 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger (trin 3)
Hvis du ryger mindre end hvad der svarer til 20 cigaretter dagligt:
1 plaster á 14 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger (trin 2), derefter
1 plaster af 7 mg/24 timer dagligt i 3-4 uger (trin 3)
Depotplastret sættes på huden, hvor der ikke er hårvækst eller beskadiget hud.
Det anbefales, at du beholder plastret på 24 timer i døgnet, for bedst muligt at nedsætte din rygetrang om morgenen. Hvis du ønsker det, kan du tage plastret af ved sengetid.
Tal med lægen, hvis du stadigvæk har behov for at anvende Nicotinell depotplaster efter 12 måneders brug.
Nedsat nyrefunktion
Anvendes med forsigtighed til patienter med moderat til svær nyreinsufficiens.
Nedsat leverfunktion
Anvendes med forsigtighed til patienter med moderat til svær nedsat leverfunktion.
Rygestop med Nicotinell depotplaster i kombination med enten Nicotinell tyggegummi eller sugetablet:
Hvis du ikke kan stoppe med at ryge ved brug af Nicotinell depotplastre alene, kan du kombinere med Nicotinell tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg.
Læs indlægssedlen for Nicotinell tyggegummi og Nicotinell sugetabletter før du begynder kombinationsbehandlingen.
Brug af kombinationsbehandling sammen med rådgivning og støtte fra sundhedspersonalet anbefales. Nicotinell depotplaster sammen med Nicotinell tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg anbefales til storrygere (brugere, der ryger over 20 cigaretter om dagen eller har deres første cigaret inden for 30 minutter fra når de vågner).
Den maksimale daglige dosis for kombinationsbehandling er et nicotinplaster 21 mg sammen med:
- Nicotinell tyggegummi -- 2 mg/15 stykker
- Nicotinell sugetablet -- 1 mg/15 stykker
Indledende kombinationsbehandling
De første 3-4 uger skal du bruge:
Et Nicotinell depotplaster 21 mg eller 14 mg/24 timer.*
Nicotinell tyggegummi 2 mg eller Nicotinell sugetabletter 1 mg. I de fleste tilfælde, er 5-6 stykker/dag tilstrækkeligt.
Du må ikke overskride den anbefalede dosis af Nicotinell tyggegummi eller sugetabletter.
Herefter skal du nedtrappe behandlingen.
Du kan gøre dette ved enten alternativ 1 eller alternativ 2:
Alternativ 1:
Brug depotplaster med en lavere styrke, dvs. 14 mg/24 timer depotplastre i 3-6 uger efterfulgt af 7 mg/24 timer i yderligere 3-6 uger sammen med den indledende dosis af nicotin (sugetablet/tyggegummi). Derefter, skal antallet af Nicotinell sugetabletter/tyggegummi reduceres gradvist. Den maksimale totale behandlingsvarighed er 12 måneder (for den behandling og reduktion af nicotin dosis).
Hvis du har behov for at bruge kombinationen af depotplaster med tyggegummi/sugetablet i mere end 12 måneder for at stoppe med at ryge, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet.
Alternativ 2:
Ophør med at bruge plasteret og reducér antallet af sugetabletter/tyggegummi gradvist. Den maksimale totale behandlingsvarighed er 12 måneder (for den indledende behandling og reduktion af nicotin dosis).
Hvis du har behov for at bruge kombinationen af depotplaster med tyggegummi/sugetablet i mere end 12 måneder for at stoppe med at ryge, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet.
Brug til børn og unge under 18 år
Du må kun bruge Nicotinell depotplaster til børn og unge under 18 år efter aftale med en læge.
Hvis du har brugt for mange Nicotinell depotplastre
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Nicotinell depotplastre, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Hvis du bruger for mange plastre på én gang, kan du begynde at føle dig syg, svimmel og utilpas. Fjern alle plastre, og vask huden med vand, og tør. Kontakt straks lægen.
Med overdoser kan bleg hud, øget svedtendens, ufrivillige muskelsammentrækninger, føleforstyrrelser og forvirring opleves.
Med store overdoser kan udmattelse, kramper, lavt blodtryk der fører til kredsløbskollaps eller respirationssvigt forekomme.
Hvis du bruger for mange depotplastre, kan du få de samme symptomer som ved overdreven rygning.
Ved mistanke om forgiftning af et barn skal lægen omgående kontaktes. Selv små mængder nicotin er farlige for børn og kan resultere i alvorlige symptomer eller dødsfald.
Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om eller føler dig usikker på.