Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK ,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Om produktet
Canesten der behandler infektion i skeden, der skyldes Candida albicans. Midlet virker ved at ødelægge svampens cellevæg indtil de går til grunde.
Advarsler og forsigtighedsregler:
Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for clotrimazol eller et af de øvrige indholdsstoffer
Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen, ved betændelse i underlivet for første gang.
Hvis du har gentagne betændelser over længere tid (gentagne betændelser inden for to måneder).
Det er i så fald vigtigt at udelukke sygdomme, som kan give svampeinfektioner.
Hvis du er mellem 12-15 år eller hvis du er i eller efter overgangsalderen, for at udelukke andre sygdomme.
Canesten bør ikke anvendes af børn under 12 år.
Hvis du har et af følgende symptomer, da de kan skyldes anden sygdom end svampeinfektioner: hvis du har ildelugtende udflåd, hvis du har feber (temperaturer over 38 ◦ C), hvis du har smerter i den nedre del af maven, hvis du har rygsmerter, hvis du har blødning fra skeden, hvis du har kvalme, hvis du har smerter i skulderen.
Du må ikke anvende tamponer, udskylning af skeden, sæddræbende midler eller andre produkter, der anvendes i skeden under behandlingen med Canesten.
Samleje i skeden bør undgås ved en infektion og under behandlingen med Canesten, da infektionen kan overføres til partneren, og virkningen og sikkerheden af latexprodukter som kondom og pessar kan være nedsat.
Den nedsatte virkning er midlertidig og forekommer kun under behandlingen.
Din seksualpartner bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.
Må ikke indtages.
Vask hænderne grundigt efter hver behandling.
Undgå kontakt med øjnene.
Brugen af anden medicin:
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.
Fortæl det til lægen, hvis du anvender tacrolimus eller sirolimus (medicin, der virker dæmpende på immunforsvaret).
Samtidig anvendelse af Canesten kan øge virkningen af tacrolimus og sirolimus, og din læge vil derfor følge behandlingen nøje.
Graviditet og amning:
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.
Graviditet: Canesten kan anvendes under graviditet, men kun på ordination fra lægen.
Der er begrænsede oplysninger fra behandling med clotrimazol hos gravide kvinder.
Dyreforsøg tyder dog ikke på, at der er skadelige virkninger på afkommet.
Hvis du anvender Canesten, mens du er gravid, må du ikke bruge applikatoren (indføringshylsteret), da den kan irritere livmoderhalsen.
Hvis du er gravid, er det derfor bedre at bruge vaginaltabletter end vaginalcreme, da vaginaltabletterne kan indføres med fingrene (uden brug af applikator (indføringshylster)).
Amning: Canesten kan anvendes under amning.
Fertilitet: Der er ikke gennemført studier med mennesker af virkningerne på fertiliteten.
Dyreforsøg har dog ikke vist nogen virkninger af lægemidlet på fertiliteten.
Trafik og arbejdssikkerhed:
Canesten påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Overdosering:
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Canesten, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Bivirkninger:
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
Stop med at bruge Canesten og kontakt straks din læge, hvis du oplever nogen af følgende
bivirkninger (angioødem): Hævelse af ansigt, tunge eller svælg, synkebesvær, nældefeber og
åndedrætsbesvær.
Holdbarhed:
4 år.
Opbevaring:
Opbevares ved temperaturer under 30 °C.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke Canesten efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Læs indlægssedlen:
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.
Generelt:
DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.
Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.
Brug altid Canesten nøjagtigt efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.
Den sædvanlige dosis er:
De angrebne områder omfatter typisk både skeden og de ydre kønsorganer. Svampeinfektion i skeden kan behandles med Canesten vaginaltabletter. Svampeinfektion i de ydre kønsorganer kan behandles med Canesten 10 mg/g creme eller Canesten 10 mg/g vaginalcreme.
Brug ikke applikatoren, hvis du er gravid.
Af praktiske hensyn bør behandlingen ikke foretages under menstruation.
Behandlingen skal færdiggøres, selvom symptomerne er forsvundet. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre efter 7 dage.
Din seksualpartner bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.
Behandling af svampeinfektion i skeden:
Voksne og unge over 15 år:
Canesten 100 mg vaginaltabletter: 1 vaginaltablet 100 mg indføres dybt i skeden ved sengetid i 6 dage. Vaginaltabletten indføres så dybt som muligt i skeden, da en vis fugt er nødvendig, for at vaginaltabletten skal blive opløst. Behandlingen bør ske om aftenen lige før sengetid og udføres bedst liggende med let optrukne ben.
Canesten 500 mg vaginaltabletter: 1 vaginaltablet 500 mg indføres i skeden ved sengetid som engangsdosis. Vaginaltabletten indføres så dybt som muligt i skeden, da en vis fugt er nødvendig, for at vaginaltabletten skal blive opløst. Behandlingen bør ske om aftenen lige før sengetid og udføres bedst liggende med let optrukne ben.
Canesten vaginaltabletter er lugtfri og misfarver ikke tøjet.