Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK ,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Om produktet
Håndkøbslægemiddel.
Xylocain er en salve med en lokalbedøvende effekt på din hud. Du kan få gavn af salven, hvis du for eksempel pådrager dig en solskoldning, et smertende insektstik eller en mild forbrænding.
Virkningen indtræder efter cirka 1-3 minutter, og den varer ved et sted mellem 10 og 15 minutter. Du kan bruge salven efter behov, men du skal altid huske at læse brugsanvisningen nøje, inden du tager den i brug.
Værd at vide om produktet: - Indeholder 35 gram - Med lokalbedøvende effekt på huden - Virker hurtigt
Anvendelse:
Voksne:
Solskoldning, insektstik, mindre forbrændinger og rifter:
Brug 1-2½ cm salve (0,2-0,5 g) på et område på 10 cm² (ca. 3x3 cm).
Brug mindre salve til mindre områder.
Smør et tyndt lag og gentag efter behov.
Maks 20 g salve dagligt.
Hæmorider og forbrændinger:
Brug 5-25 cm salve (1-5 g) pr. gang.
Gentag efter behov.
Vent 8 timer efter brug af 10 g.
Maks 20 g salve dagligt.
Lægeundersøgelser:
Lægen bruger normalt 5-25 cm salve (1-5 g).
Børn:
Under 2 år: Kun efter lægens anvisning.
15 kg: Maks 7½ cm salve (1,5 g) pr. gang.
20 kg: Maks 10 cm salve (2,0 g) pr. gang.
30 kg: Maks 15 cm salve (3,0 g) pr. gang.
Maks 3 gange dagligt med mindst 8 timers mellemrum.
Under 10 kg: Maks et område på 10x10 cm (voksen håndflade).
10-20 kg: Maks et område på 10x20 cm (2 voksne håndflader).
Bivirkninger: Der kan forekomme nogle sjældne bivirkninger ved brug af salven: Allergiske reaktioner, allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og eventuelt kramper. Bliver midlet optaget fra slimhinderne, kan det give bivirkninger fra centralnervesystemet og i meget alvorlige tilfælde hjerte-kar bivirkninger.
Brug ikke Xylocain salve hvis:
Du er allergisk over for lidocain, eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
Du er overfølsom (allergisk) over for lokalbedøvende medicin af samme type som Xylocain (f.eks. prilocain og cinchocain).
Advarsler og forsigtighedsregler
Hvis du bruger Xylocain salve i munden eller svælget, bliver du følelsesløs. Du bør derfor ikke spise de første to timer efter brug af Xylocain i mund eller svælg, da du kan risikere, at få maden galt i halsen. Når din tunge eller dine slimhinder i munden er følelsesløse, er der risiko for, at du bider dig selv.
Tal med din læge, før du bruger Xylocain salve på åbne sår, på slimhinder, på alvorlige forbrændinger eller på hudområder med betændelse. Ved overdosering kan der opstå alvorlige bivirkninger.
Tal med din læge, inden du bruger Xylocain salve, hvis:
Du lider af forstyrrelser i hjerterytmen.
Du er i behandling med medicin mod forstyrrelser i hjerterytmen.
Du lider af hjertesvigt.
Du har dårlig lever.
Du har dårlige nyrer.
Du har epilepsi eller andre neurologiske sygdomme i nervesystemet.
Du vil bruge Xylocain salve til børn over 12 år, som vejer under 25 kg.
Du skal undgå, at Xylocain salve kommer i øjnene og i mellemøret (ved mellemørebetændelse).
Du kan let vaske salven af huden og tøjet med vand.
Brug af anden medicin sammen med Xylocain salve
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, medicin som er købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.
Tal med lægen, hvis:
Du tager medicin mod forstyrrelser i hjerterytmen (f.eks. amiodaron eller sotalol).
Du bruger anden lokalbedøvende medicin.
Brug af Xylocain salve sammen med mad og drikke
Du kan bruge Xylocain salve sammen med mad og drikke. Har du brugt Xylocain salve i munden, bør du dog ikke spise de første to timer efter bedøvelsen, da du kan risikere at få maden galt halsen.
Graviditet og amning
Spørg din læge eller apoteket til råds før du tager nogen form for medicin.
Graviditet:
Du kan bruge Xylocain salve under graviditet.
Amning:
Du kan amme, selvom du bruger Xylocain salve.
Du skal ikke bruge Xylocain salve på brystvorten, lige før du ammer. Har du brugt Xylocain salve på brystvorten, er det vigtigt, at du renser omhyggeligt med vand omkring brystvorten, inden du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Xylocain salve påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Xylocain salve indeholder propylenglycol
Xylocain salve indeholder propylenglycol, som kan give irritation af huden.
Brug Xylocain salve nøjagtigt efter lægens anvisning, hvis lægen har ordineret Xylocain salve til dig. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Voksne:
Ved solskoldning, insektstik, mindre forbrændinger og rifter skal du bruge 1 - 2½ cm salve (0,2 - 0,5 g) smurt ud på et hudområde på 10 cm2 (det er et hudområde på ca. 3 cm gange 3 cm).
Er det hudområde, du skal behandle, mindre end 10 cm2, skal du bruge tilsvarende mindre salve.
Du skal smøre salven på i et tyndt lag, så den netop dækker det hudområde, du skal behandle og dæmper smerterne. Gentag behandlingen nogle gange i løbet af dagen efter behov.
Du må højst bruge 20 g salve om dagen.
Hæmorider og forbrændinger:
Ved behandling af hæmorider og forbrændinger skal du bruge 5 - 25 cm salve (1 - 5 g) pr. gang. Gentag behandlingen nogle gange i løbet af dagen efter behov.
Hvis du har brugt 10 g salve, skal der gå mindst 8 timer, inden du bruger salven igen. Du må højst bruge 20 g salve om dagen.
Lægeundersøgelser:
Ved tandlæge- eller lægeundersøgelser i munden og ved lægeundersøgelser i halsen eller endetarmen, bruger lægen normalt 5 - 25 cm salve (1 - 5 g).
Børn:
Du bør ikke bruge Xylocain salve til børn under 2 år uden lægens anvisning. Til et barn der vejer:
15 kg, må du højst bruge 7½ cm salve (1,5 g) pr. gang.
20 kg, må du højst bruge 10 cm salve (2,0 g) pr. gang.
30 kg, må du højst bruge 15 cm salve (3,0 g) pr. gang.
Du må højst gentage behandlingen 3 gange dagligt med mindst 8 timers mellemrum.
Til børn under 10 kg bør du højst påføre Xylocain salve på et hudområde svarende til størrelsen af en voksen håndflade (det er et hudområde på 10 cm gange 10 cm).
Til børn mellem 10 og 20 kg bør du højst påføre Xylocain salve på et hudområde svarende til størrelsen af 2 voksne håndflader (det er et hudområde på 10 cm gange 20 cm).