Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK ,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Om produktet
Zymelin næsespray er et håndkøbslægemiddel, der hurtigt og effektivt lindrer tilstoppet næse, så du kan få friere luftveje igen. Oplever du en helt stoppet næse, hvor luften hverken kan komme ind eller ud, kan denne næsespray hjælpe med at lette vejrtrækningen.
Sprayen virker ved at få blodkarrene i næsens slimhinder til at trække sig sammen. Det reducerer hævelse i næsepassagerne og åbner op for luftvejene, så du ofte kan mærke lindring efter få minutter. Effekten kan vare i op til 12 timer, hvilket gør produktet velegnet både dag og nat.
Værd at vide om produktet
Kan give mild irritation eller svie i næse og svælg
Må kun anvendes efter lægens eller apotekets anvisning
Bør ikke bruges i mere end 10 dage i træk for at beskytte næsens slimhinder
Læs altid indlægssedlen grundigt før brug. Kontakt læge eller apotek, hvis symptomerne ikke forbedres efter nogle dage.
Aktivt stof:, Xylometazolinhydrochlorid, Øvrige indholdsstoffer:, Dinatriumphosphatdihydrat (E 339), eukalyptol, levomenthol, natriumchlorid, natriumdihydrogenphosphatdihydrat, natriumedetat, polyoxyleret hydrogeneret ricinusolie, sorbitol (E 420), renset vand
OBS: Der kan forekomme mindre afvigelser mellem ovenstående indhold og den indholdsdeklaration, der fremgår af den vare, du modtager fra Jala-Helsekost. Vi anbefaler derfor altid at kontrollere indholdsdeklarationen på det fysiske produkt.
Lægen kan have foreskrevet en anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Zymelin menthol
hvis du er overfølsom over for xylometazolin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)
hvis du lider af grøn stær med snæver kammervinkel
hvis du har fået fjernet hypofysen eller er blevet opereret i hjernen gennem næse eller mund
hvis du har kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis).
Advarsler og forsigtighedsregler
Du må ikke bruge Zymelin menthol 1 mg/ml til børn under 2 år, da de kan få alvorlige bivirkninger - selv ved lave doser.
Du må ikke bruge Zymelin menthol 1 mg/ml til børn under 10 år uden lægens anvisning. Børn mellem 2 og 10 år kan bruge Zymelin menthol 0,5 mg/ml.
Behandlingen bør ikke vare længere end 10 dage. Hyppig og langvarig brug kan medføre, at hævelsen af næseslimhinden eller følelsen af tæt næse vender tilbage eller forværres.
Brug Zymelin menthol med forsigtighed hvis du tidligere har oplevet søvnforstyrrelser, svimmelhed, rysten, forstyrrelse i hjerterytmen eller forhøjet blodtryk ved andre lægemidler.
Hvis du lider af svært forhøjet blodtryk, alvorlige hjerte-karsygdomme (f.eks. langt QT syndrom), øget funktion af skjoldbruskkirtlen (hyperthyreose), diabetes, vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata, har en tumor i binyren (fæokromocytom), er i behandling med eller har været i behandling inden for de sidste to uger med medicin mod depression eller Parkinsons sygdom (tricykliske eller tetracykliske antidepressiva eller MAO-hæmmere), bør du kun bruge Zymelin menthol efter lægens anvisning.
Brug af andre lægemidler sammen med Zymelin menthol
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.
Hvis du er i behandling med visse typer lægemidler mod depression (tricykliske/tetracykliske antidepressiva eller MAO-hæmmere), kan bivirkninger ved brug af Zymelin menthol blive forstærket. Hvis du ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller apoteket.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Zymelin menthol.
Hvis du er gravid, må du kun bruge Zymelin menthol efter aftale med lægen.
Hvis du ammer, må du kun bruge Zymelin menthol efter aftale med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Zymelin menthol påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken
Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Zymelin menthol ukonserveret næsespray
Zymelin menthol indeholder ricinusolie. Dette kan ved overfølsomhed medføre hudreaktioner.
Brug altid Zymelin menthol nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.
Den anbefalede dosis er
Voksne og børn over 10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage.
Tag ikke mere end højst 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Især hos børn og ældre.
Brug ikke Zymelin menthol 1 mg/ml til børn under 10 år uden lægens anvisning.
Brug ikke Zymelin menthol 1 mg/ml til børn under 2 år.
Sådan skal du bruge næsesprayen
puds næsen
fjern beskyttelseshætten og hold flasken lodret
tryk et par gange indtil Zymelin menthol kommer ud som en fin tåge
bøj hovedet let forover, hold for det ene næsebor og før sprayens spids op i det andet
du doserer næsesprayen ved et hurtigt tryk, samtidig med at du trækker vejret ind gennem næsen
gentag proceduren for det andet næsebor
spidsen på sprayen kan efter behov skylles i lunkent vand. Spidsen må ikke tages af.
Bemærk at flasken indeholder en større mængde væske end angivet på pakningen, da flasken aldrig kan tømmes helt. Det vil altid være muligt at pumpe mindst 10 ml ud.
Hvis du har brugt for meget Zymelin menthol
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket hvis du har brugt mere Zymelin menthol end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Symptomer på overdosering er markant fald i kropstemperatur, svedudbrud, døsighed, hovedpine, hurtig og uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk og vejrtrækningsbesvær. Hos børn under 2 år kan indtræffe koma og kramper. Disse tilstande kan også opstå ved at bruge medicinen forkert, f.eks. ved at indtage næsesprayen gennem munden.